Mæskning i gruekedel med recirkulation vha. pumpe.

Gydning efter mæskespand er hævet op ad gruekedel.

 Mæskning og kogning foregår i en gas-gruekedel.

Fordelen ved at mæske i en gruekedel er, at man kan mæske i hele den mængde vand og koge hele den mængde urt, en håndbrygger sædvanligvis har behov for. Man kan således mæske og koge det, der skal til et normalt "dobbeltbryg" (50 liter urt eller 2 gærspande).

Når jeg mæsker, sker det ved at recirkulere urten ved brug af en Totton NDP14/2 pumpe monteret med John Guest slanger og fittings. Malten/masken er indeholdt i en spand i syrefast stål med bund af hulplade, som står i gruekedlen på en falsk (hævet) bund ligeledes af rustfri hulplade. Den falske bund er med rustfrie skruer hævet 4-5 cm fra kedlens bunden. Indtaget til pumpen, udført af syrefast stålrør, har indtag under den falske bund, er ført op over gruekedlens kant, og er afsluttet med et 1/2" gevind, som med John Guest koblinger og slange er forbundet til pumpen. Afgang fra pumpen sker også via John Guest slanger, som er afsluttet med en ring med 2 mm huller (princip lånt fra Lund Teknik).

Mæsketemperaturen kan hæves ved at tænde for gassen. Recirkuleringen sikrer, at opvarmningen af masken sker gradvis og jævnt fordelt.

Før og mens jeg mæsker, gør jeg følgende.

Maltmængder og -typer beregnes/sammensættes ved brug af BEERcalc på Håndbryg.dk, som findes på http://www.haandbryg.dk/cgi-bin/beercalc.cgi.

Dernæst beregner jeg, hvor meget vand der skal bruges til mæskning henholdsvis til eftergydning ("sparging"). Det gør jeg ved brug af en dogme-hjemmeside i JavaScript, som du finder på http://www.grast.dk/oel/mashcalc.htm (og som også er lagt ind på http://www.haandbryg.dk/mashcalc.html). Denne side benyttes også til beregning af vandtemperaturer i forbindelse med mæskning.

Isoleret spand til opbevaring af varmt vand til eftergydning.

Vand til eftergydning varmes under mæskningen op til kogepunktet i gryde på komfuret i køkkenet og hældes herefter over i den isolerede gærspand vist overfor. Det tager ca. en times tid at varme 30 l gydevand op på denne måde. Når mæskningen er slut er temperaturen af gydevandet omkring 80-85 C.

Når mæskningen er slut, eftergyder jeg med vand fra spanden via fødevaregodkendt slange - det plejer at tage en halv times tid. (Min erfaring er, at jeg ikke vinder meget i effektivitet ved at eftergyde langsommere.) Under eftergydningen hæves mæskespanden løbende vha. kæder ophængt i loftet, mens der varmes for fuldt drøn på gruekedlen. Når eftergydningen er slut (og mæskespanden fjernes), er urten varmet op til ca. 85 C. Yderligere opvarmning til kogepunktet tager da kun ca. 10 min.

Ved kogning (og humling) af urten plejer jeg at koge "hårdt" de første 10-15 min. for at få et godt "hot break". Christian Skovdal (Ølfabrikken) har også engang fortalt mig, at det forbedrer chancen for, at øllet får et fast skum. Kogning plejer at stå på en times tid.

Til toppen

Mæskning i gruekedel uden mæskespand og recirkulation.

Maltmængder og -typer beregnes/sammensættes ved brug af BEERcalc på Håndbryg.dk, som findes på http://www.haandbryg.dk/cgi-bin/beercalc.cgi.

Dernæst beregner jeg, hvor meget vand der skal bruges til mæskning henholdsvis til eftergydning ("sparging"). Det gør jeg ved brug af en dogme-hjemmeside i JavaScript, som du finder på http://www.grast.dk/oel/mashcalc.htm (og som også er lagt ind på http://www.haandbryg.dk/mashcalc.html). Denne side benyttes også til beregning af vandtemperaturer i forbindelse med mæskning.

Mæskning foretages direkte i gruekedlen som er monteret med en ekstra bund af rustfri hulplade, der med rustfrie skruer er hævet 4-5 cm fra bunden. Pladen forhindrer masken i at lægge sig på bunden af kedlen, hvor den kunne brænde på, og forhindrer selvfølgelig også malt-resterne i at ryge med urten ud, når masken drænes. Hvis man ved dræningen recirkulerer den første urt, vil malten danne et filter, som efterhånden klarer urten.

Når jeg mæsker i gruekedlen uden recirkulation med pumpe, foretrækker jeg at mæske ved en fast temperatur ("infusion mash"). Det skyldes, at når jeg tænder for gassen for at hæve temperaturen, sker opvarmningen meget ujævnt. Der varmes så kraftigt over grydens brænder, som ligger som en ring under bunden, at vand og mask kan nå kogepunktet langs ydersiden af gryden, mens temperaturen i masken kun ændres langsomt i midten af gryden. Selvom jeg rører flittigt rundt, er det således svært at styre opvarmningen frem mod en forud bestemt temperatur - jeg ender sædvanligvis flere grader varmere end ønsket.

Ved denne form for mæskning hælder jeg mæskevandet i gryden og varmer det op til den ønskede temperatur ("strike water temperature"). Dernæst hældes malten i og der røres rundt. Når jeg efter stabilisering måler temperaturen, ligger jeg sjældent mere end en grad fra den ønskede mæsketemperatur. Under mæskningen røres rundt med mellemrum, for at omfordele malt og vand og holde en jævn temperatur. Uden yderligere opvarmning holder temperaturen sig så konstant, at den sjældent falder mere end en grad eller to i løber af en time. Det hænger sammen med den betydelige varmekapacitet, der er i gryden og det pænt store volumen mask.

Vand til eftergydning varmes under mæskningen op til kogepunktet i gryde på komfuret i køkkenet og hældes herefter over i den isolerede gærspand vist ovenfor. Det tager ca. en times tid at varme 30 l gydevand op på denne måde. Når mæskningen er slut er temperaturen af gydevandet omkring 80-85 C.

Når mæskningen er slut, eftergyder jeg ved langsom afdræning (hvor der lindes på gruekedlens udløbshane) - det plejer at tage en halv times tid. (Min erfaring er, at jeg ikke vinder meget i effektivitet ved at eftergyde langsommere.)

Når eftergydningen er overstået tømmes maltresten af gryden, og gryde og hulplade skylles rene. Hulpladen sættes i igen, urten hældes i, bringes i kog, osv.

Alt i alt synes jeg gruekedlen fungerer fint til mæskning. Jeg når en effektivitet på 60-65%, hvilket ikke forekommer vanvittig højt. Hvorfor jeg ikke kan drive den højere, er indtil videre uklart. Jeg har eksperimenteret med vandets pH - det gør ingen forskel - og det gør malttyperne (mørk kontra lys) heller ikke rigtigt. Den senere indførte recirkulering af urt under mæskning har heller ikke gjort nogen nævneværdig forskel.

Til toppen